Ny menustruktur på hjemmesiden

Vi har reorganiseret vores hjemmeside med det formål at gøre navigationen mere intuitiv for medlemmer, gæster og potentielle nye medlemmer.

Hjemmesiden er nu inddelt i fire hovedkategorier:

MEDLEMMER

Her finder du den mest relevante information som eksisterende medlem. Dette inkluderer dagligdagsoplysninger såsom hvem der er fartøjsassistent, indberetning af el, parkeringsregler osv. Der er også information fra vores aktivitetsudvalg samt praktiske dokumenter som referater fra bestyrelsesmøder og diverse regler.

GÆSTESEJLERE

Vi har samlet information for vores gæster på tre forskellige sprog. Her findes både oplysninger om vores havn og om betaling af havneafgift.

NYE MEDLEMMER

De sider, der vedrører medlemskab, er blandt de mest besøgte på vores hjemmeside. Derfor har vi oprettet en kategori dedikeret til information for dem, der ønsker at blive medlem og få en plads i havnen.

OM KLUBBEN

Her kan man finde information, der er relevant for flere, herunder hvem der udgør bestyrelsen og hvordan havnen er indrettet.

Vi håber, at den nye struktur gør det nemmere at finde rundt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os webmasters via dette link.

Venlig hilsen

Troels og Jens-Jacob

Hold i dag

Instagram