OPTAGELSESBEGÆRING FOR NYE MEDLEMMER.

 

For at blive optaget som medlem af Århus Motorbådklub – AMK – skal nedenstående optagelsesbegæring udfyldes og indsendes. 

 

Her er først information om, hvordan man bliver medlem og får tildelt en bådplads.

 

Der er tre forskellige medlemskaber:

 

Skipper er bådejer med ret til bådplads ved klubbens fartøjsstation i Århus Lystbådehavn. Skipper er ansvarlig over for klubben og offentlige myndigheder. Der må kun være én skipper pr. båd. Som skipper søges der samtidig om bådplads. Skipper skal senest inden for det første år have gennemgået et teoretisk og praktisk kursusforløb, der som minimum svarer til Duelighedsbeviset og, såfremt det kræves i medfør af ”Speedbådsførerbekendtgørelsen”, bevis for speedbådscertifikat.

 

Gast har samme foreningsmæssige rettigheder som skipper og skal være tilsluttet en båd i AMK havnen, Gast skal oprette egen medlemsblad !

 

Passiv medlem kan du kun blive efter du har været skipper eller gast på et fartøj, der er ingen genvej til dette medlemsskab.  

 

Venteliste. Personer, der ønsker at stå venteliste til en bådplads, de er ikke medlem af klubben før en plads tildeles og de overgår til skipper..

Der indbetales et gebyr fastsat af bestyrelsen. Gebyret gælder for kalenderåret. Anmodningen om at stå på på venteliste skal fornys hvert år, så længe man ønsker at stå på venteliste. Passive medlemmer på venteliste til en bådplads har fortrinsret fremfor ikke-medlemmer. 

 

Personer på venteliste til en bådplads skal give oplysninger om den båd, hvortil man ønsker at stå på venteliste til en bådplads.

 

Priser.

 

Gældende priser findes på klubbens hjemmeside www.aarhusmotorbaadklub.dk. under menupunktet "OM AMK".

 

Kontingent og indmeldelsesgebyr.

 

Ved indmeldelse betales indmeldelsesgebyr og kontingent i overensstemmelse med det til enhver tid gældende takstregulativ for Århus Motorbådklub. Indmeldelsesgebyr og kontingent betales ved indmeldelsen. Kontingentåret løber fra 1. april til 31. marts det følgende år.

 

Indskud og kontingent for det pågældende år skal betales ved indmeldelsen uanset optagelsestidspunkt. Efterfølgende årskontingent opkræves til betaling senest 1. april.

 

Behandling af ansøgningen.

 

Ansøgningen behandles og godkendes af bestyrelsen. Godkendes ansøgningen, skal der betales indskud og kontingent. De første 2 år er prøvetid for medlemskab af Århus Motorbådklub.

 

Medlemsprofil.

 

Når bestyrelsen har godkendt ansøgningen, skal man som medlem oprette en profil på foreningens hjemmeside www.aarhusmotorbaadklub.dk. Følg anvisningen på hjemmesiden. Tryk ”Opret profil” og indtast personlige oplysninger, herunder brugernavn og password, som fremover skal anvendes, når der skal logges ind på hjemmesiden. Der er herefter oprettet en profil i medlemskartoteket.

 

For at aktivere medlemskabet skal man via linket ”KONTINGENT” vælge det ønskede medlemskab, trykke på prisen og betale via Dankort, Visa eller andet betalingskort, som er godkendt af Århus Motorbådklub.  Herved registreres ens betalingskort. Fremover modtager man på e-mail en advis om betaling af kontingent pr. 1. april. Efter betalingen modtages på e-mail en kvittering for, at betalingen er gennemført.

 

Man er først medlem af Århus Motorbådklub, når medlemsindskud og kontingent er betalt.

 

Tildelig af bådplads:

 

Bådplads tildeles for et år ad gangen, idet fartøjsinspektøren efter en konkret behovsvurdering kan anvise en anden plads. Lejen beregnes efter det til enhver tid gældende takstregulativ for Århus Motorbådklub og gældende for perioden 1. maj samme år til 30. april efterfølgende år. Lejen betales forud for et år ad gangen og skal være betalt senest 1. maj. Såfremt betaling ikke har fundet sted inden nævnte dato, ophører lejemålet uden varsel.

 

Ved tildeling af bådplads ændres medlemskabet og kontingentet til ”skipper.” Skipper skal betale for og deltage i Århus Motorbådklubs obligatoriske og kollektive ansvarsforsikring for båden, uanset anden forsikringsaftale. Som skipper skal man fra klubbens hjemmeside downloade og indsende en forsikringsbegæring med de krævede oplysninger om båden. Dette skal ske, inden den tildelte bådplads kan tages i brug.

 

Lejemålet kan fra lejers side opsiges skriftligt med et varsel på mindst 3 måneder til ophør den efterfølgende 30. april. Udlån og fremleje af den lejede plads er ikke tilladt. Enhver form for bådhandel, der involverer den lejede plads, skal forhåndsgodkendes af Århus Motorbådklub.

 

Som lejer af en bådplads kan man få udleveret et strømkabl mod betalig af et af bestyrelsen til enhver tid fastsat depositum. Depositum tilbagebetales ved aflevering af kablet i samme stand som ved udleveringen bortset fra almindelig slid og ælde.

 

Forbrug af el afregnes én gang årligt for det foregående kalenderår på grundlag af selvaflæsning. Der vil blive mindet herom ved en generel meddelelse på hjemmesiden, men herudover vil der ikke tilgå de enkelte medlemmer meddelelse. Som medlem skal mansenest 1. februarindberette forbruget med oplysning om målerstanden ved udgangen af det foregående kalenderår. Sidste rettidige dag for betaling af elforbruget vil fremgå af opkrævningen. Modtages elaflæsningen ikke rettidigt, vil målerstanden blive skønsmæssigtansat. 

 

Udmeldelse.

 

Udmeldelse af klubben kan ske ved at sende en e-mail til kasseren, hvorefter man vil blive slettet af medlemskartoteket. Udmeldelse skal ske senest 1. marts til ophør ved kontingentårets udgang. Medlemsindskud, kontingent og evt. havneleje tilbagebetales ikke ved udmeldelse. Et medlem, der ikke har betalt kontingent for indeværende år senest 1. juni, betragtes som udmeldt og vil blive slettet af medlemskartoteket. Manglende betaling af havneleje medfører øjeblikkelig udmeldelse og deraf følgende tab af bådplads.

 



Hold i dag

Instagram